October 9, 2020
Du tænker måske, at det ikke har den store betydning for klimaet, om du dropper dit oliefyr eller ej. Men hvert eneste lille bidrag tæller – og måske kan din indsats inspirere andre til at gøre det samme. Det siger meteorolog Jesper Theilgaard, der efter næsten 30 år som vejrvært på DR har stiftet klimaformidling.dk, hvor han oplyser om klimaforandringernes konsekvenser. Hvorfor har du valgt at blive klimaformidler på fuldtid? Jeg har beskæftiget mig med vejr i over 40 år og klima de seneste 20 år. Det er gået op for mig, at vi er i fuld gang med at forandre vejret og verden. Under klimatopmødet i København i 2009 blev der talt meget om, hvordan det skal se ud i slutningen af århundredet. Det var svært at forholde sig til, så jeg begyndte at tale om, hvordan det ser ud nu, for klimaforandringerne sker nu – de er sket. Det er vigtigt at erkende. Man kan ikke bare sætte sig i lænestolen og sige, at det må de andre klare. Det er et fælles ansvar. Så da DR rykkede vejr-redaktionen til Aarhus, tænkte jeg: Så er det nu. Hvor slemt står det til med klimaet? Det er svært at graduere. Det afhænger også af, hvor man bor på kloden. Herhjemme får vi mere vinternedbør, men andre steder i verden er det tørke eller tropiske orkaner. Problemet er, at når vi skaber global opvarmning, ændrer vi på de klimatiske forhold og dermed menneskers muligheder for at leve på kloden. Selv om det kan synes som en lille ting, at temperaturen globalt set er steget med én grad, så påvirker det naturens balance, og det er det alvorlige. I år havde vi den varmeste januar og den varmeste maj nogensinde, globalt set. Det viser, at opvarmningen er intakt – den fortsætter. Hvordan er klimaforandringerne opstået? Som udgangspunkt er der en energibalance, hvor vi får energi fra solen. Noget af den bruger vi på jordkloden, og resten sendes tilbage til verdensrummet. I hele menneskehedens historie har drivhusgasserne været der til at holde på varmen – som en dyne over jordkloden. Når den bliver tættere, bliver der mere energi til rådighed, og derved opstår forandringerne. Den proces blev sat i gang i 1700-tallet, da vi begyndte at bruge kul til at skabe energi. Uden de fossile brændsler – olie, gas og kul – ville vores økonomi og samfund se helt anderledes ud, så de er brugt til det fælles bedste. Men nu har vi nogle andre alternativer, og dem skal vi bruge. Hvad kan vi gøre for at stoppe klimaforandringerne? Vi kan ikke stoppe dem på kort sigt. Det løb er kørt. Vores opgave er at bremse hastigheden, så temperaturstigningen går langsommere. De tiltag, som vi sætter i gang i dag – solceller, vindmøller, varmepumper osv. – får måske først klimatisk effekt om relativt lang tid, for det tager tid at stabilisere klimaet. Men det er stadig vigtigt, for det, vi gør nu, det gør vi for vores efterkommere. Hvad kan vi gøre som boligejere? Vi skal af med oliefyrene, og de skal erstattes af fjernvarme, varmepumper og andre former for vedvarende energi. Den enkelte husejer kan måske synes, at udskiftningen af deres oliefyr kun har ringe betydning. Men hvis man gør det, kan det sprede sig som ringe i vandet, hvor andre bliver inspireret til at gøre det samme. Dit lille bidrag betyder noget – man må aldrig sige, at det ikke betyder noget. Hvad gør du selv for at mindske dit klimaaftryk? Jeg har bestilt en elbil, vi har ændret vores kostvaner, så vi spiser meget mere fisk, og så har vi solgt vores hus og er flyttet i lejlighed. Jeg kan se, at vores energiforbrug er faldet betydeligt. Nu er vi lidt oppe i årene, så det handler selvfølgelig også om, at huset var blevet for stort til to mennesker. Jeg anerkender, at børnefamilier kræver mere plads. Men så kan man f.eks. tænke på at spise mindre kød, benytte offentlig transport og tage på færre flyrejser. Tror du, at danskerne er villige til at ændre vaner? Det har vi jo set! Efter to dage havde alle rettet ind i forhold til corona-krisen. Man kunne håbe, at det samme ville ske i forhold til klimaet. Corona var selvfølgelig meget nærværende – et spørgsmål om liv eller død. Men det viser, at vi kan, hvis incitamentet er stort nok. Nu får vi nogle forandringer, som vil vare ved. Danskerne holder overvejende ferie i Danmark i år, og virksomhederne vil måske også holde videokonferencer i større omfang end før, hvorved vi sparer tid og transport. Det vil være helt perfekt. Faktaboks Om Jesper Theilgaard Jesper Theilgaard, 65 år, er uddannet flyvemeteorolog i 1978. Derefter arbejdede han 12 år ved Flyvevejrtjenesten i Kastrup Lufthavn. Han blev tilknyttet TV AVISEN på DR i 1990, hvor han var tv-meteorolog, indtil han stiftede klimaformidling.dk i 2018. Han har skrevet en lang række bøger om vejr, klima og meteorologi, og i dag tilbyder han foredrag, konferenceindlæg og debat om klimaændringer gennem bl.a. Forfatterforedrag, Strongmind eller via sin hjemmeside www.klimaformidling.dk.