Varmepumpen skal være en succes for dig

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Christian Pedersen fra Klima Solutions går ikke efter egen profit. Hans succeskriterie er, at kunderne får den varmepumpe, som de bliver gladest for og får mest ud af.

Da Christian Pedersen etablerede Klima Solutions i 2009, monterede han primært jordvarmeanlæg. Men den teknologiske udvikling har medført, at 90 procent af hans kunder i dag vælger en luft-til-vand-varmepumpe, forklarer han: ”Jordvarme koster 60.-70.000 kr. mere end en luft-til-vand-varmepumpe på grund af anlægsudgifterne. Førhen var jordvarme mere effektivt i de kolde perioder, men i dag er virkningsgraden på de to typer anlæg næsten den samme, og derfor kan merudgiften ikke betale sig. Derfor anbefaler jeg som udgangspunkt luft-til-vand, medmindre du ikke vil have luft-til-vand-varmepumpens udedel stående i haven.”

Finder den optimale løsning
Christian Pedersen har et princip om, at han kun sælger en varmepumpe, hvis kunden får succes med den. Derfor tager han altid ud og besøger kunderne for at hjælpe dem med at finde den optimale løsning. ”Jeg har et skema, som jeg gennemgår med både kunden og leverandøren. Først og fremmest ser jeg på, om man overhovedet kan lave en varmepumpeløsning. Hvis radiatoranlægget er et gammelt etstrengsanlæg, skal du enten have nye rør og radiatorer eller vælge noget andet end en varmepumpe. Jeg kigger også på, hvor mange personer der er i husstanden. En varmepumpe kan ikke opvarme brugsvandet lige så hurtigt og til så høje temperaturer, som et oliefyr kan. Derfor skal jeg være sikker på, at du får en varmtvandsbeholder, som er stor nok til, at alle kan få et varmt bad, når de har lyst,” forsikrer han.

En god oplevelse fra A til Z
Klima Solutions har altid en dansk grossist i ryggen, så kunderne er sikret garanti og teknisk support. Christian Pedersen forhandler, installerer og servicerer en lang række mærker, men hvis kunden ikke har nogen præferencer, anbefaler han Daikins varmepumper. ”De har den bedste virkningsgrad og har lanceret en model med energimærke A+++. Jeg har samarbejdet med dem siden begyndelsen og har stort set aldrig haft problemer med dem,” fortæller han.

Det er ikke kun udvælgelsen af den rigtige varmepumpe, der giver Christian Pedersens kunder en succesoplevelse. ”Vi tager det gamle fyr ned og sørger for, at det bliver fjernet. Der er altid helt ryddet op, når vi forlader stedet,” slutter han.

Få et lokalt tilbud på udskiftning af dit oliefyr
Få et lokalt tilbud på alternative og energivenlige opvarmningsmetoder, som kan spare dig penge og hjælpe dig af med oliefyret.
Del.

Om forfatteren

Efterlad en kommentar